Jeg kan bag menneskets lidelse se styrke, kærlighed og vilje til at leve.
Min dragning er ikke overraskende meget lig min egen historie, jeg har gået vejen, jeg har mærket ensomheden, skammen, tomheden, opgivelsen, forvirringen. Jeg har alligevel gået den vej der forventedes af mig og følt, hvordan det langsomt tog livet af mig og stadig i nogle henseender gør. Jeg har altid kunnet mærke min dragning mod, at det her liv kan kun blive bedre, jeg har mødt et utal af mennesker, som jeg har forsøgt at lære noget af, jeg har læst et utal af selvhjælpstekster. I sidste ende ikke noget der gav mig en fornemmelse af samhørighed, nærmere fremmedgjorde mig fra verden. Jeg har ikke kunnet finde en mening og dybere forståelse. Det der skabte en forandring for mig var netop mødet med en terapeut, som var fuldt tilstede. Jeg kunne derfor begynde at skille tingene ad og samle dem igen, sådan det gav mig en dyb mening med tilværelsen og en samhørighed med alt. Alt sammen noget der boede i mig, noget jeg faktisk havde opnået gennem mine traumer og såringer gennem livet. Jeg fandt sammenhængen mellem krop, psyke og sjæl og ikke mindst sammenhængen til alt andet i denne verden.
De mennesker, jeg drages mod, har en indre ild som brænder, men som kan være svær at få kontakt til og udleve i det daglige liv. Den indre ild som brændende vil opnå forbindelse og frem i lyset, kalder jeg livstråden. Jeg kan se dette hos mennesket, den lille del, der virkelig VIL, er altid til stede et sted inde bagved en ødelagt krop, en skrøbelig psyke og en uforstående hjerne.
Traumer kan ikke helbredes, men forvandles til ressourcer, livserfaring og dyb indsigt. Det er netop denne forvandling, jeg kan være med til at skabe, gennem mødet med de mennesker med allermest ondt i livet.
Privat er jeg mor til 2 skønne teenagere og nyder at bo på landet, med adgang til en historisk magisk skov, hvor jeg kan fordybe mig i stilheden og være i et med alt.
