OM MIT VIRKE

SPIRITUEL, INTEGRATIV KROPS- OG PSYKOTERAPEUT OG SOCIALRÅDGIVER.

Jeg kan mærke at jeg drages mod mennesker, der er opgivet og er håbløs faret vild. Der er ikke længere nogen, der kan forklare, hvad der kan sættes ind med, læger stiller diagnoser, som ikke siger noget om det hele menneske og udskriver igen bare en ny recept på medicin, som er symptomdæmpende. Kommunen lappeløser, fordi det er for dyrt at hjælpe rigtigt eller der er simpelthen ikke viden tilstede om, hvordan man hjælper de mennesker, der har allermest ondt i livet.

Mennesket selv bliver alle vejene mødt med opgivelse, projektioner og må påtage sig ”skylden” for ikke at passe ind. Det er forvirrende, fordi alle siger noget forskelligt, de samarbejder måske, men puslespillet kan ikke samles.

Tilbage står et menneske eller en familie fyldt med skam, over ikke at slå til og under skammen lever raseriet, den store drivkraft til, at ændre sin egen tilstand. Det er også det raseri der bliver ved med, at søge indtil man møder et andet menneske, som kan indgyde håb, kan give en forklaring og hjælpe til at skabe en indre forandring.

Jeg kan bag menneskets lidelse se styrke, kærlighed og vilje til at leve.

Min dragning er ikke overraskende meget lig min egen historie, jeg har gået vejen, jeg har mærket ensomheden, skammen, tomheden, opgivelsen, forvirringen. Jeg har alligevel gået den vej der forventedes af mig og følt, hvordan det langsomt tog livet af mig og stadig i nogle henseender gør. Jeg har altid kunnet mærke min dragning mod, at det her liv kan kun blive bedre, jeg har mødt et utal af mennesker, som jeg har forsøgt at lære noget af, jeg har læst et utal af selvhjælpstekster. I sidste ende ikke noget der gav mig en fornemmelse af samhørighed, nærmere fremmedgjorde mig fra verden. Jeg har ikke kunnet finde en mening og dybere forståelse. Det der skabte en forandring for mig var netop mødet med en terapeut, som var fuldt tilstede. Jeg kunne derfor begynde at skille tingene ad og samle dem igen, sådan det gav mig en dyb mening med tilværelsen og en samhørighed med alt. Alt sammen noget der boede i mig, noget jeg faktisk havde opnået gennem mine traumer og såringer gennem livet. Jeg fandt sammenhængen mellem krop, psyke og sjæl og ikke mindst sammenhængen til alt andet i denne verden.

De mennesker jeg drages mod, har opgivet. De har dog ikke selv opdaget, at de stadig søger livet, der er en lille del af dem, som bare vil opnå at føle sig i live, det kalder jeg livstråden. Jeg kan se dette hos mennesket, den lille del der virkelig VIL, er altid til stede et sted inde bagved en ødelagt krop, en skrøbelig psyke og en uforstående hjerne.

Traumer kan ikke helbredes, men forvandles til ressourcer, livserfaring og dyb indsigt. Det er netop denne forvandling, jeg kan være med til at skabe, gennem mødet med de mennesker med allermest ondt i livet.